Taxa/taxi til film og tv. Dækker årene fra 1955-1985
Ambulance A17 Mercedes w110 230
Seneste kommentarer
28.08 | 12:20
Mellem rude SKULLE være i bilen for at få bilen synet.
Jeg blev vognmand I 1973 . Jeg lejede den ud når kollegaer skulle til syn
Herlig tid
28.08 | 12:17
Super ...som gammel vognmand i amager øbro bilen.
Var gift med formanden Finn Sell
25.09 | 06:06
Den blev solgt…
24.09 | 21:56
Hvad skete der egentlig med den?
Stort set alle biler med i denne lille reklamevideo
P1 tilbage i hovedstaden på besøg til juleoptog
Kørte med 3 gamle Næstved taxa til Kulturnat Næstved
Hyrevognene luftes, til artikel i Dagbladet-sjællandske medier
Fine gamle Taxaer
Ring lige efter en Taxa-TaxiBjarne
Artikel i Veteranposten oktober 2017, klik på download fil for at læse artiklen. Åbner i en ny fane.
Taxametre, topskilte til Taxa/taxi, sidelygter, klistermærker til Taxa 3x35, Codanbilen,Øbrobilen,
Ryvangbilen,Ringbilen,
Vest Taxa, Amager-Øbrobilen
7-9-13 bilen, har flere, dækker årene 1957-2012, udlejes til film og tv...
Har leveret biler og udstyr til:
Der kommer en dag, Kollektivet, Nye danske jordbær, tv serie om radio mercur, Steppeulven.
Samt bryllups og konfirmand kørsel.
Min baggrund for at beskæftige sig med Taxa/taxi
Hentet fra artikel i Taxi-Danmark
Skrevet af Søren Nicolejsen.
RING LIGE EFTER EN TAXA
Vi suser rundt i store flotte biler i det daglige, og bruger sikkert ordene taxi og taxa i flæng. Hvis ikke vi gør det, så gør vores kunder. "Ring lige efter en taxa". Taxachauffør eller Taxichauffør, hvad hedder det egentligt, og hvorfor gør det, det?
LEKSIKALT
Rent sprogligt er der ingen forskel om vi bruger det ene eller det andet ord. Såvel os selv, som de politikere der lovgiver på området anvender ordene i flæng . I Politikens retskrivningsordbog fra 1996 defineres en taxa og taxi som "bil med chauffør som mod betaling kører passagerer hen hvor de ønsker det". Som synonym nævnes Hyrevogn. Det er ifølge retskrivningsordbogen helt korrekt at anvende begge ord.
MEN DER ER ALTSÅ FORSKEL
Indenfor taxi branchen betragtes en taxi som en type transport, der adskiller sig fra f.eks. bus og tog, mens Taxa, som i øvrigt skal skrives med stort, er varemærke.
I Dansk Taxi Forbund er det vedtaget at kun indehavere af hyrevognsbevillinger må anvende ordet Taxa, i forbindelse med firmanavnet. Det eneste firma der af DTF har fået lov at anvende ordet Taxa, uden at være en hyrevognsforretning, er Danmarks Radio, i forbindelse med Tv-serien KRONE TAXA.
Er et hyrevognsfirma ikke medlem af DTF, må de ikke anvende ordet Taxa, men naturligvis gerne taxi.
MEN PÅ TOPLYGTEN STÅR DER TAXI.
Ja, og det er et krav fra Trafikministeriet, fordi taxi er et internationalt kendt ord, så også vores udenlandske gæster ved at dette er en hyrevogn.
DE GODE GAMLE DAGE
I de gode gamle dage, da mænd var mænd, og taxier var hestetrukne, hed en sådan droske der havde et taksameter installeret, naturligvis en taxameterdroske.
Den første af sin slags kørte rundt i Københavns gader i 1897. Herefter skulle det ikke være nødvendigt at føre ulidelige diskussioner med droskekusken, om hvad det nu skulle koste, det stod på taxametret.
Københavns første motoriserede automobildroske kom på gaden i 1902. Dette er dog ikke helt korrekt, da den faktisk kun måtte køre på Frederiksberg. Det kan læses, at Københavnernes nye dille var at tage sporvognen ud til Frederiksberg, for at opsnuse, og tage vidunderet i nærmere øjesyn - Og måske endda leje det til timekørsel i det Frederiksbergske.
Først i 1908 blev den første bevilling til taxikørsel givet til Grosserer Harboe, som lod denne bygge af Dansk Automobil- og Cyklefabrik. Drosken blev anvist holdeplads udenfor Tivoli, og prisen skulle være den samme som for en almindelig hestetrukken af slagsen.
MEN EN TAXAMETERDROSKE BLEV TIL EN TAXI.
I folkemunde var det for knudret at sige taxameterdroske, og ordene taxi og taxa blev indarbejdet i det danske sprog. Iøvrigt stavede man ordene med ks, i stedet for X. Taksi og Taksa. Den korte form af taksameterdroske ( taxa ) kunne første gang læses i Politiken den 13. november 1929.
Siden midt i 40'erne har staveformen med "x", dog fortrængt den gamle staveform.
Ordet Taxi er første gang registreret i Politiken den. 18. august 1945.
ORDETS OPRINDELSE.
Ordet taxameterdroske har vi fået fra tysk. Det skal dog nævnes, at ordet droske er endnu ældre, og har sin rod i russisk Droschke. Den korte form - taxi - har vi fra engelsk og fransk.
Ordet taxa stammer fra middelalderlatin, og betyder "at vurdere". Ordet kender vi også fra f.eks. taksator, taksere. "Meter" betyder "måler", ligesom det kendes fra f.eks. termometer og barometer.
Ordet "taxa" kan dog spores endnu længere tilbage, til oldgræsk i betydningen "istandsætning” disposition, skat, takst.
Vi har altså ordene "taxi" og "taxa" fra græsk.
HVAD SIGER LOVEN
Ifølge loven om taxikørsel med tilhørende bekendtgørelser, er der ingen tvivl.
Der er kun 4 ting der hedder taxa med "a" til slut.
Det er: Taxameter Taxameterkontrollant Taxameterattest Taxa, hvor det indgår i et firmanavn.
I alle andre sammenhænge (Udover krone-taxa) hedder det Taxi, med "i".